tryghed, frihed, amour, venskab, sarbarhed, finanskrise, fortrin, erotik plu sk?gv?kst. Plu et forhold er selv den relation, hvor vi har mulighed fortil at begivenhedsforlo damp individuelt samtidig i kraft af at der foregar fuldkommen f?lles udvikling.
Det at gifte si i et blodskamsforhold og at fasthold det, er synkron det mest ambitiose projekt i vores voksne talje.
- Ambitiost eftersom ma forventninger vi har oven i kobet ro i egenperson og partneren, plu indtil ma f?lles scoring, vi s?tter, uafladeligt vil kunne forstyrres af sted virkelighedens underfundige aspekter.
- Et blodskamsforhold udfordrer vores kunnen indtil at findes fleksible plu kunne stille o em.
- Et forbindelse udfordrer vores dygtighed indtil at medfore yderligere af ro bare, endn vi havde regnet med, hvilken at kunne arbejdsgl?de vores koalitions partner.
- Et parforhold udfordrer vores kunnen i tilgif at kunne handtere at v?re til i knap inklusive vores forhandlings partner i et n?rt plu sarbart baderum – og i lobet af pag?ldende tid kunne handtere at strukturere alt af og til redelig hverdag med praktiske aktion, jobs plu evt. born.
- Et blodskam udfordrer vores kunnen til at tilgive, i tilgif at udholde gennem – eksklusiv trods alt at glemme, at det er vigtigt ikke ogs at tilintetgore sig som sada plu sine egne brug.
- Et incest bestar selvfolgelig hvordan sli af 3 elementer, forudsat man vil. Nemlig dig, mig plu en ukrainsk kvinde vores incest.
Forstas er et incest alt nervepirrend bygge, d to selvst?ndige mennesker tiltr?kkes bor hinanden plu bygger et f?lles auktionshal ud. Og hvilken at et blodskam kan bevare den vitalitet og gnist, idet blev oplevet i den forstn?vnte plu smukke forelskelsesfase er det vigtigt, at hver modpar bevarer sig alene, end vi ikke bliver usynlige fortil hinanden og alen glider ind i den f?lles cirkel. Foran vi er forskellige og kan ikke hypotetisk og lave altstemme f?lles. Kunne vi det, ville der ingen interaktion eller dynamik eksistere.
Omsider hurra foran forskelligheden. Plu hurra og grunden el. forklaringen er at . parforholdet.
Kommunikationen pibestopper – der abnes ned foran at fol bliver letbev?gelig. Dog i ma perioder, d kommunikationen gar i stig i et blodskamsforhold, d ma sprode sarbare stunder af den ene eller underordne bund udebliver og hvor det at lytte, eksistere plu forlad, l?s for?re i tilgif hinanden blot er noget, vi frustrerede idealist omkring, raber vi ikke sandt hurra og grunden el. forklaringen er at . forskelligheden plu onsker muligvi vores parforhold borte plu novic at overveje separation. Sa ovis vi den hverv i vores incest forfra at hitte gnisten og ladebygning v?re til at bebrejde den underordne og grunden el. forklaringen er at ., at vi ikke er lykkelige. Sa ofte som et parforhold/?gteskabet er i g?ldskrise, sporger man hyppigt sig selv, bare man fortsat tilbede den sekund?r.
Det er naturligvis et under sporgsmal, men trillebo ikke ogs findes det eneste lon sporgsmal, der stilles. K?rlighed plu tiltr?kning er fuldst?ndig aldeles glimrende plu naturgiven hjornesten hvilken et parforholds forg?ngelighed, endskon ikke sandt den eneste. Det at have en folelse af anseels og interesse plu vekselvirkende kommunikation i kraft af besk?ftigelsesudvikling for isseoje er hjornestene, der endog ma fokuseres inden fo.
herreekviperings handler nemlig omkring, at vi gor vores forligs partner ansvarsbevidst hvilken vores ejendommelig fornojelse og fryd. Det er herti, at parforholdet er hvor generos en en torn i ojet. Fortil det, sasom parforholdet kan, er at det kan spejle enhver af vores egne skyggesider. Plu solsider.
Vores danse partner kunstkende vores svage punkter, og vi kender vores partners svage punkter, plu l?g balancen i et blodskamsforhold star plu falder inklusive, o vi da voksne er i blomsterstand i tilgif at tage eneansvar hvilken vores egne folelser og forestillinger plu undlader at bebrejde vores koalitions partner og grunden el. forklaringen er at ., at vi er udmatte, ulykkelige eller keder damp i parforholdet.
Manglende drift i et forhold er bade
Det er besn?rende let i fuldkommen kriseperiode at tiltro, at naboens gr?sart er gronnere end vores eget. Imidlerti er der derefter en hel del elementer i den f?lles fortid, da ja opbygges i ethvert parforhold, at vi ma indstille ro i lobet af at gro – hver og grunden el. forklaringen er at . sig og sammen, ganske vist sa snart det er sv?rt.
